Workshop

Der er mulighed for at vælge imellem 3 forskellige workshops – det kan enten foregå i klinikken i Fields eller jeg kan komme ud til jer. Det er altid muligt at tilpasse den enkelte workshop efter ønsker og behov. Som udgangspunkt kan I være en gruppe på op til 8 personer – I er dog altid velkommen til at kontakte mig og forhøre jer om andre muligheder.

Graviditet

Fokus på perioden som gravid, hvor kroppen ændrer sig i takt med at barnet vokser inde i maven. Vi vil komme ind over hvorfor det er vigtigt at holde din krop stærk under graviditeten. Samt hvordan det kan gøres på en sikker og sund måde i takt med at maven bliver større og tungere. Vi vil også komme ind over bækkenbunden, hvad den gør og hvordan du træner den mest optimalt. Så du både under og efter graviditeten videst muligt undgår problemer med inkontinens, fx ikke at kunne holde på vandet når du nyser og hoster. Besøget vil bestå af både teori og praksisøvelser og tilrettelægges naturligvis efter jeres ønsker og behov.
Pris
Booking

Efterfødsel

Perioden efter fødslen er en stor omvæltning, og der sker igen mange ændringer i kroppen, samtidig med at du nu (endelig) har dit barn i favnen. I trygge rammer får du vejledning i, hvordan du løfter og bærer dit barn, således at det er mest hensigtsmæssigt for jer begge. Vi vil også komme ind over de kropslige ændringer, der nogle gange kan være til stor belastning og gene. Dette kan fx være rectus diastase (delte mavemuskler), nakke- og skuldersmerter, lændesmerter og urininkontinens (besvær med at holde på vandet, fx ved nys og host). Besøget vil bestå af både teori og praksisøvelser og tilrettelægges naturligvis efter jeres ønsker og behov.
Pris
Booking

Mor & Baby Træning

Ved dette besøg vil du få inspiration til hvordan du selv kan træne, samtidig med at du inddrager dit barn på en måde som støtter og styrker den motoriske udvikling. Du vil blive introduceret til enkle træningsøvelser, der kan hjælpe dig med at komme i form på en nem måde – både fysisk og mentalt. Øvelserne vil nøje blive tilpasset din krop, så de tager udgangspunkt i hvor du befinder dig i dit efterfødselsforløb. Samtidig vil der være fokus på at få medinddraget bækkenbunden, så den bliver trænet funktionelt. Besøget vil bestå af både teori og praksisøvelser og tilrettelægges naturligvis efter jeres ønsker og behov.
Pris
Booking

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en tid?

Ring eller skriv til 20 61 03 12 – så kan jeg hjælpe dig med dine spørgsmål
Du kan også bestille en tid nedenfor

Online tidsbestilling