Om mig

Jeg er uddannet Fysioterapeut og er i mit arbejde som behandler nærværende og grundig – jeg går i dybden og vil gerne forstå tingene til bunds. Min tilgang er helhedsorienteret, da jeg mener at krop og psyke hænger tæt sammen. Er der noget jeg ikke ved, bruger jeg tid på at sætte mig ind i emnet – så kald mig gerne en nørd, det tager jeg som en kompliment. Jeg har bred erfaring med træning, behandling og forebyggelse af skader samt smerter i kroppen. Yderligere har jeg stor erfaring med træning og undervisning specifikt inden for kampsportens verden. Jeg har dyrket thaiboxing på eliteplan i mange år, og rejst verden rundt både i og udenfor sportens regi.

Gennem kurser samt et mentorforløb hos Elin Solheim har jeg specialiseret mig i graviditet og efterfødsel. I 2017 fødte jeg en dreng. Under hele graviditeten var det muligt for mig at forsætte min træning, men derimod havde jeg et hårdt efterfødselsforløb med mange gener. Dette betød også, at jeg måtte tænke træning ind på en anden måde end hvad jeg havde forestillet mig. Hvilket blev starten på min interesse for og engagement i mor & baby træning. Så udover en naturlig interesse for emnerne inden mit eget graviditets- og efterfødselsforløb, blev mine oplevelser grundlaget for en nysgerrighed og søgen efter yderligere viden indenfor området, som blandt andet har ført mig til hvor jeg står i dag.

Kurser

  • Mentorforløb med særligt fokus på efterfødselområdet, v/Fysioterapeut Elin Solheim (2018 – Nu)

  • Motorisk usikre børn, 3-6 år (5 dage), Danske Fysioterapeuter (2019)

  • BeActivated (1 dag), v/Kristoffer Bjerke (2019)

  • Børn, fysioterapi og mental sundhed (2 dage), v/Pernille Thomsen (2019)

  • Funktionel træning med fokus på Rectus Diastase og bækkenbund (2 dage), v/Elin Solheim (2018)

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en tid?

Ring eller skriv til 20 61 03 12 – så kan jeg hjælpe dig med dine spørgsmål
Du kan også bestille en tid nedenfor

Online tidsbestilling